Beacon of Liberty: Role Conceptions, Crises and Stability in Georgia's Foreign Policy, 2004–2012

Det postsovjetiske omra ˚de er blevet genstand for fornyet politisk interesse i Europa og USA gennem de senere a ˚r.Mens omra ˚det (undtagen Baltikum) næsten blev glemt i euforien over Den Kolde Krigs afslutning og i det efterfølgende arbejde med at udvide EU og NATO med en række central-og østeuropæiske lande, og kun spillede en birolle i efterspillet til terrorangrebene pa ˚New York og Washington i 2001, sa ˚har de senere a ˚rs assertive russiske udenrigspolitik Á og ikke mindst konflikterne i Georgien og Ukraine Á sat fokus pa ˚de tidligere sovjetrepublikker, som ligger tættest pa ˚det fortsat fredelige og institutionaliserede euro-atlantiske omra ˚de.I denne udvikling har særligt Georgien været genstand for opmærksomhed; ba ˚de fra de politiske beslutningstagere i USA og Rusland og for en række akademiske analyser af georgisk udenrigspolitik efter den sa ˚kaldte »rose-revolution« i 2003.Georgien har pa ˚kaldt sig særlig interesse af flere a ˚rsager.Landet blev i 2005 udra ˚bt til en ledestjerne for frihed (»beacon of liberty«) af den daværende amerikanske præsident George W. Bush under hans besøg i Tbilisi.Det var ma ˚let for betydelig amerikansk opmærksomhed og støtte (økonomisk og politisk) i de a ˚r, hvor afgørende neokonservativ indflydelse pa ˚amerikansk udenrigspolitik betød et fokus pa ˚udbredelse af liberalt demokrati.Her spillede Georgien en særlig rolle pa ˚grund af sin fredelige revolution, hvor en ny generation af vestligt inspirerede politikere reformerede det georgiske samfund politisk og økonomisk og knyttede tætte ba ˚nd til Vesten Á ikke mindst USA.Samtidig Á og delvis som en følge heraf, ikke mindst i relation til det georgiske ønske om NATO-medlemskab Á blev Georgien testcase for en ny russisk udenrigspolitik, der i et direkte opgør med den amerikanske verdensorden hævdede sin interessesfære i det postsovjetiske omra ˚de.Niklas Nilssons grundige og velskrevne Beacon of Liberty: Role Conceptions, Crises and Stability in Georgia's Foreign Policy, 2004Á2012 forklarer, hvordan Georgiens udenrigspolitik udfoldede sig i dette samspil mellem indenrigspolitisk revolution efterfulgt af reformer og geopoliske vilka ˚r og stormagtsinteresser.Bogen, som er en ph.d.-afhandling udarbejdet ved So ¨derto ¨rns Ho ¨gskola og Uppsala Universitet, fokuserer i særlig grad pa ˚, at forklare den bemærkelsesværdige kontinuitet i georgisk udenrigspolitik i perioden.Georgiske beslutningstagere argumenterede fra begyndelsen

Abstract licence: CC BY

A person counts once a day per paper. We keep no cookie and no address: a reader is a hash that changes every day. Any month under five reads shows no number.